Livet skal ifølge Kierkegaard leves forlæns men forstås baglæns. Måske er det derfor så mange amatørslægtsforskere begynder i en sen alder. Det skal nok kombineres med, at en sådan interesse kan være særdeles tidsrøvende og mange synes måske, at de først for alvor på det tidspunkt kan og vil afse tiden til det, - uanset interessen i mange tilfælde har ligget længe og ulmet.

Sådan har det til dels også været for mit vedkommende. Interessen har ligget der helt fra de unge år, hvor beretninger fortalt af familiemedlemmer i den generation som mine bedsteforældre tilhørte såede en interesse i at kaste ud i en søgen efter større viden, hvor ens slægt stammer fra og hvad der måtte findes af viden om menneskene bag navnene.

Men i de unge år har man jo netop travlt med at leve livet forlæns, så også i mit tilfælde blev interessen lagt på hylden. Imens forsvandt de ældre generationer lidt efter lidt og med dem megen værdifuld viden om tidligere slægter.

I slutning af 1990´serne kom interessen igen aktualiseret af, at jeg efter familien til min  mor, Mathilde Fallesen Leerskov (1917-1997), fik adgang til en mappe med oplysninger og billeder, der knyttedes til hendes slægt i lige linie tilbage til begyndelsen af 1800'tallet. Næsten samtidigt blev jeg opmærksom på, at en yngre bror til min far, Søren Nielsen (1911-2001), nemlig Ejler, i mange år havde samlet et meget stort materiale om slægterne på min fædrene side. 

Slægten stammer på begge mors forældres side helt overvejende fra Sønderjylland. Min mormors familie kom fra Alslev og Højst i det tidligere Tønder amt. Denne gren har foreløbigt kunne føres tilbage til begyndelsen af 1800'tallet.

Min morfars slægt, der bærer Leerskov-navnet, kommer i første omgang tilbage til ca. 1800 fra Haderslev amt, fortrinsvis omkring sognene Aller og Fjelstrup. Fra denne periode begynder også navnet Leerskov som stamnavn. 

Længere har slægten indtil nu kunnet føres tilbage  til midten af 1500'tallet. Her kommer slægten nu helt overvejende fra det tidligere Åbenrå amt, især fra Øster Løgum sogn. 

Stubbumgård og Lerskov

Gunder Pedersdatter Leerskov var kun 3 år da faderen døde og 7 år da moderen døde. Kun 16 år gammel blev hun i 1824 gift med fætteren Falle Nissen Hansen på Stubbumgård i Aller nær Christiansfeld. Læs om Stubbumgård og tiden i Leerskov slægtens besiddelse af gården under menupunktet: Artikler.

Hun er den første i denne gren med stamnavnet Leerskov, der kommer fra landsbyen og senere gården ved Åbenrå. På gården Lerskov i Øster Løgum fødtes hendes oldemor Gunder Hiendresdatter i 1699. Gården har fra midten af 1500-tallet været i samme families eje, - i hvertfald frem til 1900-tallet

Slægten stammer på begge fars forældres side helt overvejende fra Ribe amt, Malt Herred i de sidste 100-200 år overvejende fra Føvling og Hovborg sogne, - et område med fortrinsvis magert landbrugsland, stedvis tidligere præget af hedestrækninger. Området har bestået af  landsbysamfund og fritliggende gårde uden egentlige byer.

Slægterne har helt overvejende beskæftiget sig med landbrug samt enkelte tilknyttede erhverv, fx smedefaget.

Min farmors familie kan indtil nu følges tilbage til begyndelsen af 1700'tallet. Farfars familie kan foreløbigt følges tilbage til omkring midten af 1600'tallet. En enkelt gren har aner til Meklenburg-Schwerin området i Tyskland, hvorfra i hvert fald en enkelt kom via Sønderjylland  under Napoleonstiden.

Tidsbillede fra 1890'erne

Om en ung piges opvækst som den yngste i en børnerig familie på en en stor Hedegård i Vestjylland. Om både modgang og sorger men også om glæderne. Læs om egnens bedste kvældsnadver med "Bedderost" og andet godt. Om en lille piges lege og hvordan man passer "Stenkøer". Er det rigtigt, at der var et folkemarked i Kolding ? Og kunne en ung mor virkelig svinge forhammeren ?

Hvis det lyder spændende, så læs erindringerne under menupunktet: Artikler, skrevet af min bedstemor, Ellen Kirstine Simonsen. 

Siden erstatter min side fra 2003, leerskov.dk, der hvad slægtsforsknings-delen angår i flere år har været delvis ude af drift, grundet forældet software, der ikke længere supporteres.

August 2015 - Vagn Leerskov

Staver man sit navn på én af disse måder, er man så i familie? Eller stammer vi blot oprindelig fra samme område?

Tidligere optrådte en række andre stavemåder - listen er lang, i dag er dog kun Leerskov, Lehrskov og Lerskov tilbage.

Meget tyder dog på, at slægtsnavnet eller -navnene stammer fra samme sted geografisk set, -  Lerskov i Øster Løgum sogn, i det daværende Åbenrå amt. 

Frem til slutningen af 1650'erne lå her en landsby ved navn Lerskov, der på det nærmeste udslettedes af dels pesten dels Svenskekrigen. Alene en enkelt gård videreførtes herefter og det er ejerne af denne gård i det mindste én  gren af familien stammer fra - min egen, som jeg kalder Aller grenen..

Personer - som regel fraflyttede - kaldtes eller tog ikke sjældent navn efter hvor de kom fra. Således også med nævnte lokalitet. 

I mange tilfælde gik der dog én eller flere generationer før navnet dukkede op som stamnavn, formentlig tilskyndet af, at de ellers almindelige navneopkald (patronymer) langsomt forsvandt.  

Slog Magnus den Gode Venderne på Lerskov Hede?

Det berømte slag i 1043 siges at have fundet sted på Lyrskov Hede ved Slesvig. Men direktør Lund fra museet i Haderslev var omkring 1940 af en anden overbevisning.

Læs videre om det og andet i menupunktet: Artikler

De forskellige grene -foreløbigt uden tilsyneladende slægtsfællesskab - kan findes under menupunktet: Startside, og er tilstræbt navngivet efter, hvor slægtsnavnet optræder første gang i den aktuelle gren.